Efter Kong Haralds nylige bortgang rettes opmærksomheden nu mod hans storesøster, den 93-årige Prinsesse Astrid, og de fremtidige planer for hendes afsked med det norske folk. Selvom hun er en central del af den norske kongefamilie, vil hendes begravelse adskille sig markant fra hendes brors monumentale statsbegravelse. Forholdene omkring kongelige begravelser i Norge følger nemlig et fastlagt hierarki, der adskiller de regerende monarker fra de øvrige familiemedlemmer.

Forskellen på begravelserne

Når en regerende monark som Kong Harald dør, udløser det en officiel statsbegravelse med fuld militær parade, deltagelse af statsoverhoveder fra hele verden og national sørgedag. Prinsesse Astrid, der bærer titlen fru Ferner efter sit ægteskab med Johan Martin Ferner i 1961, har ikke samme officielle status i statsapparatet. Hendes begravelse vil derfor blive en mindre, privat ceremoni, som primært vil samle den nærmeste familie og repræsentanter for det officielle Norge. Den offentlige deltagelse og det militære opbud vil være skåret ned til et absolut minimum.

Paralleller til det danske kongehus

Denne skarpe opdeling mellem regerende og ikke-regerende familiemedlemmer ses også i det danske kongehus. Da Dronning Margrethes søster, Prinsesse Elisabeth, gik bort i 2018, blev hun bisat ved en privat ceremoni i Lyngby Kirke uden de store statslige ceremonier, der ellers kendetegner en kongelig begravelse i Roskilde Domkirke. Det viser en fælles nordisk tradition, hvor de tætte familiemedlemmer uden direkte tronfølgerstatus får en mere afdæmpet og personlig afsked, selvom de har tjent deres land i en menneskealder.

Et liv i kongehusets tjeneste

Prinsesse Astrid har gennem 9 årtier repræsenteret Norge ved adskillige officielle lejligheder, især i årene efter hendes mor, Kronprinsesse Märthas død i 1954, hvor hun fungerede som landets førstedame. Hendes kommende bisættelse vil finde sted i Slotskapellet på Det Kongelige Slot i Oslo, hvorefter hun vil blive stedt til hvile på den kongelige gravlund ved Akershus Fæstning, hvor hendes mand også ligger begravet. Det bliver en højtidelig ceremoni, der markerer afslutningen på en epoke i det norske kongehus.